26/12: Hovedrouteren i midtbyen stod af i julen!

Mandag den 26/12, altså 2. juledag, valgte hovedrouteren (også kaldet CloudCoreRouter) at ‘stå af’ tidligt om morgenen (05:58)

Resultatet var at fiberforbindelsen på stedet røg offline (inkl. diverse alarm-opkoblinger etc).
Heldigvis virkede den ‘fall back’ opsætning som er lavet. Hvilket betød at de fleste kunder faktisk opretholdt et lille hul igennem ud til internet. Metoden er at hvis der ikke er internetforbindelse gennem hovedrouteren, så søger trafikken, via et ‘long distance link’ ud til HF Søvang og den fiber som kører der. Resultatet er at der fortsat er internet-forbindelse, men at hastigheden bliver meget ringe (cirka 2 til 5 mbit). Det er ikke muligt at få bedre hastighed på det link, men prioritering er også at “et lille hul igennem er meget meget bedre end ingenting”.

Da nedbruddet blev konstateret i løbet af formiddagen (hvor Mads sad på Amager til privat julearrangemenet), blev forbindelsen fejlmeldt til TDC.
Problemet viste sig så at være routeren der var gået i ged, så TDC gik fri denne gang 🙂

Efter en udskiftning af routeren, kom alle online på almindelig vis igen, 3. juledag kl. cirka 15:30

13/12: By-linket fik blokeret flere hjemmesider…

Tirsdag morgen fik jeg de første meldinger fra brugere af Hotspots net i midtbyen: “Der er nogle hjemmesider vi pludseligt ikke kan komme ind på!”. Og der var eksempler som ikea.com, ebay.com, men også tjenester som MailChimp og Domaintools.com.

Senere på dagen fik jeg så en mail fra TDC CSIRT som meddelte at der havde været forsøg på hacking FRA VORES IP!
Min første tanke var WHAT?… Sidder der nogle på vores forbindelse og forsøger at hacke hjemmesider??

Det blev hurtigt klart at blokering som brugere oplevede var en direkte konsekvens af at der var konstateret ‘farlig trafik’ fra vores IP. Og nogle af de store spillere på nettet, har en aftale med AKAMAI som skanner al trafik til deres sider. Og Akamai havde valgt at blokere os meget hurtigt.
Da jeg endeligt fandt dem, kunne jeg blot konstatere at deres politik er “Hvis du bliver blokeret fra nogle af vores kunders hjemmesider, så skal du henvende dig til dem, så de kan bede os om at åbne igen. Vi snakker aldrig med vores kunders kunder….” Så logikken er at jeg altså skulle kontakte både IKEA, EBAY, MailChimp, Domaintools o.s.v. Og oplyse dem om problemet, og samtidigt anmode om at blive ‘De-listed’, altså få fjernet blokeringen.

Det har vist sig endog MEGET svært at få hul igennem til ‘de ansvarlige for hjemmesiden’ de fleste steder. Ebay har overhovedet ikke svaret på de 4 mails jeg har sendt til 4 forskellige adresser. Ikea har heller ikke svaret, så jeg havde fat i deres telefon-kundeservice, som nu på 4 døgn prøver at finde ud af hvem de skal sende mig videre til… Mailchimp var dog særdeles flinke til at svare, og jeg kunne derigennem få lidt flere detaljer om hvordanog hvorfor blokering var kommet op. De hjalp også med at konstatere at det vi oplevede var en ‘Reputation block’, som er knap så slem som en ‘IP block’ der er næste umulig at få ophævet.

Siden tirsdag har jeg (med hjælp fra bla. Carl på X og Kasper på Brobjerg) forsøgt at gennem-analysere netværkstrafikken i vores hotspot-setup. Og (heldigvis) har vi ikke kunnet finde noget der kunne være årsag til balladen…

I første mail fra TDC stod der et par web-adresser som tilsyneladende var forsøgt hacket. Af nysgerrighed prøvede jeg, via en maskine der er på en helt anden ip (under NiaNet), at tilgå siden. Der gik cirka 30 miutter, så fik jeg en mail fra NiaNet om der ‘Der er forsøgt hacking fra jeres IP’! Jeg var temmelig overrasket, da det eneste jeg havde gjort var at åbne en adrdese (i stil med www.domæne.tdl/wp-admin) jeg kiggede på siden, thats all. Ikke en eneste gang forsøgte jeg at logge ind. Alligevel er det besøg, af internationale overvågningstjenester, blevet kategoriseret som ‘forsøg på hacking’…. Langt ude!
Og det fik mig til at ‘slå koldt vand i blodet’, for hvis der ikke skal mere til at trigge en ‘international advarsel’, så er det slet ikke sikkert at vi overhovedet har et problem…

Jeg har haft en dialog med TDC CSIRT, hvor jeg har understreget at ‘vi har gennemgået netværket og der er ikke længere et problem’. Men også de kommenterede at det kan være temmeligt bøvlet at blive ‘de-listed’ når man først er blevet blacklistet.

Så løsningen er blevet at vi har fået åbnet et par nye ip-adresser, som vi nu kommer på nettet med.
Og dermed er al blokering også ophævet.

Det har været lidt af en rejse… Først at tro at ‘fanden var løs’, så at sidde i timer og analysere log-filer, for til sidst at konstatere at der sandsynligvis er en storm i et glas vand, og løsningen endte med at være at vi har flyttet vores netværk på nye IP-adresser…

Men fra mandag morgen har alt været i bedring, og nu skulle alting gerne køre helt normalt.

Skulle der være tvivl om noget, så kontakt endeligt Mads, så finder vi en løsning!

hacker

17/11: Nettet gik ned, da ledningen var revet over…

I efteråret kørte nettet til kontorfællesskabet OPGANGEN lidt ustabilt, og ikke helt med den hastighed jeg havde lovet…(30/30mbit)
For godt en måned siden skiftede jeg derfor radioerne ud i det link som leverer nettet til Gellerup, og nu kører det typisk 50/60mbit, sommetider endda endnu hurtigere 🙂

Og så gik det alligevel galt i dag 🙁

Jeg blev i formiddags kontaktet, da nettet var gået ned. Jeg fik Esmat, som var på sit kontor, til at prøve et par ting pr. distance, uden at det hjalp. Jeg dobbelt-tjekkede alt hvad jeg kunne ‘udefra’ men stadig uden held…
Da jeg havde et vigtigt møde fra 12-15, blev det først kort efter kl 15 at jeg fik tid til at kigge forbi. Og så kunne jeg meget hurtigt konstatere årsagen til problemet…
I hjørnelejligheden sidder internet-radioen/parabolen på altanen. Og ledningen som sidder ind i parabolen var ganske enkelt blevet ‘voldet’… Altså trukket meget hårdt i.
Det betød at ledningerne i ethernet-kablet var blevet trukket i stykker og ledningen var stukket løst ind i stikket, så det umiddelbart så korrekt ud… Men som det kan ses på fotoet herunder, så var skaden sket….

opgangenwifi

Jeg har nu sat et nyt stik på ledningen, og flyttet parabolen til et beslag under vinduet, forhåbentligt monteret således at den samme fejl ikke kan blive gentaget…. Skulle uheldet ske, så kontakt mig asap, så vi kan få det fikset.

Så altså:
Årsagen var at ledningen var blevet trukket ud af stikket i formiddag. Og her fra 17-tiden har det hele kørt normalt igen!

Mange hilsner, og god vind på kontorerne,
🙂 Mads

 

12/8: Så gik strømmen til By-linket

poweroutage2poweroutageNatten mellem torsdag og fredag gik strømmen desværre helt i Gøglerskolens serverrum.
Det betød at alle på ‘bylinket’ gik offline indtil strømmen var genskabt.
Det viste sig at være noget udendørs ventilation, som var sat på edb-strømmen i huset. Og tilmed var der så gået overgang i det… Resultatet blev altså at væsentlige dele af skolen (og serverrummet) henlå totalt offline hele formiddagen. Det tog 2 elektrikere fra VERDO 3-4 timer at få fundet fejlen, og derefter genetableret strømmen.
Beklager meget det manglende net…. Super træls!
Men det kom op igen over middag, og har hørt stabilt siden da….

1/7: Opgangen i Gellerup får net fra Hotspot

Så har vi fået endnu en ‘by-kunde’ på vores Hotspot-netværk 🙂

Christian Fumz er daglig leder og initiativtager til projektet med iværksætter-kontorfællesskabet OPGANGEN i Gellerup

Christian Fumz er daglig leder og initiativtager til projektet med iværksætter-kontorfællesskabet OPGANGEN i Gellerup.

Denne gang i Gellerup, hvor der er etableret et ‘iværksætter kontorfællesskab’ på hele 3. salen (1500m2) i huset hvor også Gellerup Bibliotek ligger (skråt overfor City Vest).
Her vil der de kommende 3-4 år være et spændende miljø med lokale iværksættere som får chancen for at få kontor og adresse for billige penge…
Senere, når huset skal nedrives om en årrække, vil projektet blive genhuset i en del af det nye byggeri, tæt ved BazaarVest.

Skulle du være interesseret i at læse mere om projektet kan det ske her: https://www.facebook.com/opgangen
Der er indtil videre kun udlejet i det halve af lokalerne, så der er stadig mulighed for at få en billag plads i et spændende kontorfællesskab!

Mads i fær med kabeltrækningen til etablering af lokalt WiFi på OPGANGEN

Mads med tegningen over kabeltrækket til etablering af lokalt WiFi på OPGANGEN.

Hotspot leverer internetforbindelsen på samme vilkår som de andre ‘by-kunder’ som Kulturhus Aarhus og Institut for X m.fl.

Mads (og Safi.dk) står for opsætningen af et lokalt administreret WiFi (Unifi), med dual-band wifi radioer som leverer trådløst net til alle brugere på stedet.

opgangen

 

Pilen viser den lille radio som er monteret på bygningen, så der kan hentes internet fra Søvangs antenner.

Pilen viser den lille radio som er monteret på bygningen, så der kan hentes internet fra Søvangs antenner.

 

18/6: Er der klumper i forbindelsen?

Det er blevet højsæson for masser af blade og blomster og ‘gevækster’ mm. som alle ‘æder Hotspot-signalet’ 🙁

For at være helt ærlig er der EN METODE der helt sikkert virker, for at få mere signal igennem; Skær toppen af dine højeste træer og buske…!

Det er selvfølgeligt ikke et krav!
Vi gør hvad vi kan få at få signalet igennem alligevel.

Men hvis du oplever at din forbindelse er blevet væsentligt ringere end i foråret, så tjek at der er ‘frit udsyn’ til enten fælleshus-antennen, eller antennen i Duehus-masten.

Hvis dit hus gemmer sig som på dette foto, så er der nok kun en vej frem….

bladeivejen

22/5: Så kom der styr på sølinket!

Så lykkedes det at få styr på ‘de løbske radioer’… 🙂

interferensProblemet handlede om at der var opstået en del ‘inter-ferens’, hvilket er et fænomen der opstår når radioer som er tæt på hinanden, sender på præcis samme frekvens. Populært sagt ‘æder de hinandens signal’!

I forbindelse med opgraderingen af firmwaren på alle radioer, var der pludseligt adskillige radioer som sendte på lidt andre frekvenser end dem der var før. Og uheldigvis opstod der derfor et uventet problem, som ikke er lige til at ‘spotte’.

Der er lidt en udfordring at der er ved at være adskillige radioer i masterne. Så nu har jeg først og fremmest fået mere styr på de enkelte radioers sendefrekvenser. Men jeg har også kunne slukke helt for 2 radioer, nemlig dem som skabte forbindelse mellem fælleshuset og masten. Da vi fik gravet fiber fik jeg også lagt en fiber mellem de to punkter. Det har trukket ud med at få det i brug, da der skulle ‘svejses’ de rigtige ender på, og tilkobles mediekonvertere som drillede. NU er der også kommet styr på det, så forbindelsen fra fælleshusets kælder til Søvangmasten er altså nu en god fiber (hvilket giver endnu bedre ‘throughput’ på alle radioer i masten)

21/5: Problemer med Sø-linket

Der har de seneste dage været et meget meget dårligt net i Søborglund og Sølyst.
Altså ‘på den anden side af søen’.

I forbindelse med at Mads har revet sit hus ned (for at bygge nyt) i have 98, var det nødvendigt at omlægge linket over søen. Der var tidligere problemer med at få signalet over søen, sendt fra en af de to master i Søvang. Og derfor blev linket lavet i 2 dele, først fra masten til Madss hus, derefter fra huset og over søen til radioen på taget hos Kim Kromann.

Da huset blev revet ned lykkedes det heldigvis at omlægge signalet via en ny radio i Søvangmasten, og det har kørt helt ok siden februar 🙂

proevebillede-500Men….

Intet varer evigt.
Nu ser det igen ud til at der er problemer. I forbindelse med opgradering af firmware opfører linket sig pludseligt helt uforståeligt og uforventet. Så status er at linket henover søen hopper af og på! Og dermed ryger alle brugere i haverne syd for søen offline! 🙁

Det skyldes en skønsom blanding af at der er kommet mange blade på træerne (hvilket skaber refleksioner og forstyrrer signalet), dels de nye firmwareopdateringer der driller, og dels ‘endnu ukendte faktorer’ mm.

Det er altså svært at sige helt entydigt hvor problemet er og hvad der kan løse det, men jeg arbejder ihærdigt på at finde en løsning!

Indtil det igen spiller, kan jeg kun beklage…
Er du i tvivl om noget, så send gerne en sms til (2028 2523).

Undlad venligst at ringe, da jeg ‘pisker rundt og har hovedet i en computer’…

19/5: Klumper i nettet grundet firmware opdateringer

shutterstock_180105569Alle radioerne (de udendørs sendere og modtagere) i vores netværk er at mærket Ubiquiti. De kører med deres eget lille ‘styresystem’ AirOs.
Der er fornyligt konstateret virus-problemer med ældre versioner af firmwaren (Se advarsel fra CERT.dk her), og dermed opstået en uønsket/uventet risiko.
For at undgå risikoen for virus i netværket har det derfor været nødvendigt at opdatere (og dermed genstarte) alle radioerne henover adskillige dage.

Desværre har det betydet en del ‘klumper’ i nettet, og at radioerne (modtageren på dit hus) er hoppet fra et accesspoint til et andet, når der bliver genstartet hele tiden.

Der er kun ganske få devices som endnu mangler så det skulle gerne køre stabilt igen nu!

dkcert-logo200px

 

21/4: Foråret kommer (og masser af blade på træerne)

Så er foråret ved at få ordentligt fat.
Og det betyder at alting grønnes og springer ud! Og skoven… Hun står brud! 🙂

De mange blade betyder desværre også at der kommer udfordringer med at få vores trådløse radioer til at snakke sammen. Både træernes stammer og grene ‘skygger’, men i sær de meget vandholdige blade skaber ‘reflektioner’ som forstyrrer signalet.

Og derfor, desværre, oplever vi igen i dette forår at diverse huse og ‘links’ bliver ustabile og skaber klumper i trafikken.

Mads arbejder løbende på at forebygge og fixe. Men det er desværre ikke altid lige nemt…

blade