Husk at Hotspot IKKE er en professionel internetudbyder.
Derfor er der heller ikke full-time professionel support med webchat, support telefon og “supportere” ansat…
Hele netværket er opbygget af, og drives til dagligt af, Mads i have 98.
Undervejs er Mads blevet meget klogere på netværks opsætninger og radiofrekvenser…
Men det er og bliver et fritidsprojekt, kombineret med lysten til at sikre at vi alle kan få godt og billigt internet, og skabe et økonomisk overskud der gør at vi kan støtte aktiviteter i haveforeningen… 🙂
Man er altid velkommen til at kontakte Mads pr SMS (20282523).
Dels kan Mads evt. afhjælpe problemet umiddelbart, alternativt er en SMS med til at Mads ved hvor der evt. er problemer.
Men undgå venligst at ringe med mindre det er ‘super nødvendigt’. Mads har mange andre ‘jern i ilden’, så man bedes acceptere at Hotspot drives “så godt som det er muligt”.
Hjælp til selvhjælp
Her en liste med et par tips til hvordan man selv kan fejlsøge i tilfælde af bøvl:
- Genstart den udendørs radioboks. (Sluk for strømmen strømmen og tænd igen)
- Tjek at der er lys i radioen, og at den peger korrekt mod klubhuset.
- Hvis du har en router sat til indendørs, så genstart også den.
- Tjek at alle kabler er sat ‘ordentligt’ i. (… og det det rigtige sted!)
- Genstart din computer…
Hvis ikke det hjælper, og du kan se på drift-siden at der ikke er et generelt problem, så send en SMS til Mads.
(Undlad venligst at ringe til Mads, da han sandsynligvis har travlt med fejlsøgningen og med at udbedre fejl…)