11/3: Frekvenser, radardetektioner og bøvl

Loven omkring trådløse signaler i Danmark, fordrer at vores WiFi-sendere hele tiden aktivt sikrer at de ikke kommer til at forstyrre vigtigere radio-signaler i bestræbelserne på at gøre det bedst muligt for os.

Det handler om at vi, ligesom alle andre steder i verden, bruger trådløs kommunikation mere og mere. Og da der ikke er ‘uendelig plads’ vil det indimellem ske at der opstår ‘Interferens’ altså at to sendere bruger samme frekvens, og dermed ødelægger signalet for hinanden. Man skal, helt generelt, altid undgå at flere sendere bruger samme frekvens samtidigt.

Det har så den betydning at når en af vores WiFi-sendere kan ‘høre’ noget radiosignal som ligner Radar (som jo benyttes til navigation for fly/helikoptere/skibe/biler mv.), så SKAL vores sender skynde sig at undgå at forstyrre. Det sker ved at senderen helt automatisk skifter til en nærliggende frekvens hvor der ikke er radar-signaler.

Desværre sker der samtidigt det at alle tilsluttede wifi-modtagere også bliver smidt af, og skal så finde en anden sender for at undgå at ryge helt offline. Og i den proces sker det ofte at en modtager begynder at lytte til en sender som ligger længere væk, med dårligt signal til følge. Og desværre opdager modtageren ikke altid at der er bedre signaler, så længe den har ‘fat i noget’.

En meget effektiv måde at komme omkring dette, er at man genstarter sin wifimodtager (altså i Hotspots setup; genstart den udendørs modtager). Dermed vil modtageren både ‘starte på en frisk’ OG ikke mindst, vælge den sender og det signal som giver bedst netforbindelse for modtageren.

Onsdag, torsdag og fredag oplevede vi med Hotspot at der (af uransaglige årsager) var mange ‘radar detektioner’, med deraf følgende dårlige modtageroplevelser for mange.
Så midt på aftenen fredag blev det nødvendigt at lave en genstart af alle de centrale sendere i Søvang. Det betød selvfølgeligt at ‘hul’ i forbindelsen, men efterfølgende betød det også at mange igen havde et meget brugbart net 🙂

Så: Beklager dage med halvdårligt net, og beklager drop-out fredag aften.
Håber at det betyder at mange igen har et meget brugbart net, sådan som det plejer at være.

1/1/22: Giga(bit) godt nytår!

Godt nytår til alle!

Vi kan fejre det nye år med at vi før jul fik opgraderet vores ‘backbone’, erhvervs-fiberen fra TDC til Gigabit. Altså 1000 mbit upload og 1000 mbit download.

Det er en opgradering på 100% da vi de seneste år har kørt på en 500/500 mbit.
(For ikke at tale om den 10/1 mbit adsl vi startede ud med i 2006!)

I praksis er der INGEN som kommer i nærheden af denne hastighed, da vi alle er på et wifi-link til Hotspot senderen, og vores grej er optimeret til at levere fra 30-40 mbit op til 100 mbit. Hvilket er super fin og brugbar hastighed.

Men det betyder at når vi er så mange der deler, bliver der plads til at alle kan få maks throughput (altså max hul igennem), uden at vi påvirker hinandens hastighed hvis vi er mange på samtidigt/alle streamer…

Happy surfing!

…and happy new year!