Så blev det tid til at få opgraderet linket som forsyner alle 15 Hotspottere i Sølyst Haveforening.
Tidligere har de fået nettet via et link til Kim Kromanns tag i Søborglund, og videre til Jørgen Skogmos have i Sølyst. Det link har dog haft svært ved at følge med…
Det har givet ustabilitet og langsomt net i perioder…
For et par år siden fik vi etableret en mast på Kromanns grund, som ligger med fin udsigt til hele Sølyst. Og i praksis kan senderen dér ses bedre fra alle haver.
Der har så været den udfordring med linket som forbinder masten hos Kromann (KroMasten) med søvang, at det også har skræntet…
Det gør det ikke længere!! 🙂
Der er nu kommet 2 helt nye retningsbestemte radioer op til at skabe et rigtig godt point-to-point link fra fælleshuset i Søvang direkte til masten.
På billedet kan modtageren i KroMasten ses (peger mod fælleshuset i Søvang)
Uden at blive alt for teknisk, tør jeg godt at dele to grafer, som viser hvad det har betydet:
Den første viser at linket, som alle i Sølyst trækker på, før kunne levere ca. 50 op til 85 Mbit til deling.
Efter at linket er blevet opgraderet er der nu 250-300 Mbit til deling! 🙂
Håber at alle Hotspottere i Sølyst kan få glæde af denne opgradering.
Udsigten set fra Søvang mod Sølyst og KroMasten (set fra liften i godt 20 meters højde over Søvangs fælleshus):
Og billedet fra KroMasten i fuld størrelse: