Nyportal

3/3: Ny Hotspot portal, …og ups!

Der arbejdes ihærdigt på at opsætte en mere automatiseret tilgang til at styre Hotspot abonnementer, og den årlige fakturering.

Det er en noget Mads plejer at sidde med i både Excel og MailPoet mv. og lave en masse manuelt. Fremover er det en ‘webshop’ en portal, hvor man abonnerer, og får automatiske opkrævninger etc.
Det er stadig ikke mere automatisk end at man betaler ‘pr. år’, der er ingen automatik i selve betalingen. Men Mads slipper (forhåbentligt) for en masse manuelt bøvl.

Billedet herover er et preview på hvordan det kommer til at se ud.

Der skal lyde en stor beklagelse herfra!

Ved den første test med at importere alle brugere til det nye system, blev der sendt en masse mails ud. Indholdet så underligt ud, for det var overhovedet ikke tilrettet, og absolut ikke funktionelt.
Forhåbentligt bliver der ikke flere fejl, men ….

Cloud core router ccr1016 12g

22/9: Hovsa – der røg internettet!

Bedst som man sad og hyggede sig søndag aften… gik alt internet i stå!

Først genstarter jeg selv alt mit grej hjemme i privaten… lige lidt hjælper det. Så tjekker jeg systematisk… og når frem til at hele netværket kører, undtagen selve routeren i fælleshusets kælder, som er vores gateway til fiberen/internettet. Altså intet internet til Hotspot Søvang!

Så jeg går en tur i kælderen, hvor der er strøm og alt ser ud til at køre. Der er er også fint lys i routeren. Men ved nærmere eftersyn blinker flere af portene helt simultant (meget usædvanligt) og der er lys i porte som ikke har link/stik? Hmm, strømmen ud i 30 sekunder og se om det hjælper… Stadig underlige lys efter opstart. Nu konstante. Og displayet er stadig dødt. Prøver at tage strømmen fra i flere minutter så den er HELT afladet på eventuelle kondensatorer. Men lige lidt hjælper det.

Her er det guld at hav en livline!
Og det har jeg heldigvis i min übernörd Christian, som har været min trofaste støtte i mere end 10 år med Hotspot. Han har en utrolig viden , og roder selv med at opbygge et super prof datacenter mv. Han viser sig også at være redningen her, for udover at han løbende tager backup af alle settings på vores hovedrouter (og gemmer på hans datacenter), så har han også en lignende ‘router-kasse’ liggende, som han her søndag aften gør klar med vores specifikke opsætning, lige til at tilslutte plug n’ play 🙂

Nu mangler så bare at jeg mandag må sadle op og køre en  til Vonge og hente routeren i hans carport (han er på arbejde), og så krydse fingre for at alting bare spiller igen når jeg får den tilsluttet i vores netværks-hub i kælderen…

Jeg har en hel del enheder på lager “i tilfælde af”. Både switche og accesspoints ligger klar. Hvilket har reddet mig gentagne gange. Men jeg har selvfølgeligt ikke lige en ekstra (halv pebret) core router på hylden.

Update mandag: WHAT? Vi var online igen fra morgenstund (dog ret ringe kvalitet)! Routeren bestemte sig for at hoppe online i de tidlige morgentimer, dog kun for en stakket frist. Det røg helt ned igen ved 10-tiden:

Så efter en tur til Vonge, fik jeg udskiftet med en ny router ved midagstid.
Langt de fleste var dermed igen online. Dog var der et problem med en af switch’ne som gjorde at en håndfuld haver (jeg selv inkluderet) ikke kom online før jeg fik fundet årsagen, og flyttet rundt på trafikken….

Så her ved 16.30 tiden kunne jeg så runde af med at konstatere at vi nu kører smooth igen 🙂
Ikke så ringe endda, en nedetid på kun godt et halvt døgn, efter nedbrud af hovedrouteren….

Alle brugere fik SMS søndag aften om nedbruddet, og SMS igen ved 17 tiden da alle var online igen.

Hotspot2024mail

25/3: Tid til årsbetaling

Velkommen til endnu en sæson med Hotspot Søvang!
Det blevet tid til årsopkrævning, som er udsendt pr. mail.

Status er at vi er ca. 115 brugere i alt, som er faste kunder:
84 i HF Søvang
8 i HF Søborglund
19 i HF Sølyst, og
4 naboer

Sidste år, 2023 så vores trafikmønster sådan her ud:

Altså mellem 22 og 28 TerraByte data hver måned….

 

Ups hotspot sept23

30/9: Strømmen gik i Duehus-masten

Over middag i dag, gik knapt halvdelen af Søvang offline 🙁
Årsagen var en defekt UPS. Det er den som, når det virker, skal sikre at alting kører videre under en strømafbrydelse. Istedet var det så i dag den som var årsagen til at strømmen forsvandt…. UPSen er udtaget, og alting er igen tilbage til ‘normal drift’. Beklager de gener som evt har været.

Bier i masteskabet

12/7: Bierne har overtaget masteskabet!

Update: Well, det var så HVEPSE ikke bier. Og hvepse er noget mere aggresive….
Så med lånt biavlerudstyr gik jeg til opgaven med at generobre ejerskabet til skabet!
Alle hvepse ud, og en oprydning. Ved 21-tiden var alle online igen!

Hotspot hvepse

Natten til i dag gik linket i Sølyst-masten ned. Masten står på ‘Route 66’, på den anden side af marken med køer. Her har jeg en fin aftale med familien Kromann om at have en lille mast stående. Det har de seneste håndfuld år leveret net til alle hotspottere i Sølyst!

Det lignede at strømmen var gået, så jeg strøg afsted for at se om jeg kunne fikse problemet.

Men… det var ‘ikke bare’ noget med strømmen….
Det ser ud til at en sværm af lokale bier har besluttet sig for at bosætte sig inde i det lille skab hvor jeg har strøm, switch mv. Altså skabet som skal sikre at der kan modtages et signal fra Søvang, som så bliver sendt videre til alle i Sølyst.

Jeg har sendt bud efter en ‘bi nørd’ som har udstyret i orden til at kunne tage kampen op.
For der er ingen tvivl om at bierne må ud! Skabet skal bruges til Hotspot! Basta!

Håber at alting er oppe igen i løbet af eftermiddag/aften-timerne….

Herunder kan du se en lille video af hvordan de sværmer om skabet….

Mastswitch

9/6: Selv en Tough-switch kan stå af….

Det er noget hårdført grej vi kører med i Hotspot.
I 2012 fik vi rejst en mast i Søvang, og på masten er monteret et fint masteskab.
Siden start har der siddet en 8 ports Toughswitch med POE i skabet.
Den har kørt 24/7/365 siden opstart (well, selvfølgeligt genstartet nogle gange undervejs.)

Torsdag aften tabte den så pusten….
Hvilket betød at ca 46 haver røg offline….

Jeg måtte i hast finde en erstatning og få genopsat diverse IP adresser og VLAN mv.

Et par timer efter nedbrud, var alle online igen 🙂

Masteskabet med en ny identisk switch, online og klar!

Hvidvask l

8/1: Hotspot overgår til Safi.dk

Godt nytår til alle Hotspottere!

Siden starten i 2006, har det været Mads i have 98 som har stået for at drifte Hotspot.
Det er det fortsat.
Hidtil har det hele kørt “100% privat” på en privat konto i Mads’s navn. Men i disse hvidvask-tider er banken begyndt at bekymre sig, for “det er jo erhverv på en privatkonto” etc. Så fra og med 1/1/2023 er Hotspot Søvang blevet en del af Mads’s lille firma, Safi.dk

Det er ikke noget som har praktisk betydning for Hotspots “kunder”, men det er rart at ide “hvem der står bag”. Så derfor er det også vigtig at melde det klart ud til alle!
Det er samme kontonummer der skal benyttes til betaling.
Det er fortsat sådan at Hotspot jævnligt yder økonomisk støtte til projekter i haveforeningen. (Se mere her)
Det er også fortsat Mads du skal kontakte på SMS (20282523) hvis du oplever bøvl.

I efteråret skrev jeg et lille indlæg om at jeg for første gang kunne se en NEDGANG i trafikken
Well, få dage senere begyndte trafikken så allerede at stige igen…. Her er tallene for 2022:

Vi endte med at trække samlet lige omkring 30 TerraByte (30.000 GigaByte) trafik i december 2022… Det er faktisk en hel del….

Hotspot Søvang tilbyder fortsat en meget billig og meget brugbar opkobling til Internet.
Siden 2006 har prisen været den samme, 100,- pr. mdr, eller 1000,- pr år.
I samme periode er vores fælles ‘backbone’, altså den forbindelse vi deler, opgraderet fra en 20Mbit ADSL til nu at være 1000Mbit fiber.
Vi var omkring 30 haver i Søvang da vi startede op i sin tid. Nu er der mere end 120 haver fordelt mellem Søvang, Søborglund og Sølyst.

Husk at du som kunde har adgang til hjælp/support, hvis du oplever bøvlerier.
Og Mads ligger inde med rigtig meget grej, som du kan købe til super venlige priser.
Det gælder, udover wifi-routere, også grej som switche, kabler, signalforstærkere, o.lign.

Wifi-routere sælges via hjemmesiden i 3 kvaliteter, som følger wifi standarderne Wifi4 (400,-), Wifi5 (800,-) og Wifi6 (1000,-).
Langt de fleste vil ikke kunne mærke forskel i praksis, så der anbefaler jeg den billige til 400,-
Hvis det er ved at være mange år siden du fik opsat din nuværende WiFi-router vil du sandsynligvis opleve en markant forbedring med en ny router…
Bestilling via formularen HER

Safi.dk er nu firmaet bag Hotspot Søvang

Safi.dk står bag Hotspot Søvang!

Mads kan også hjælpe med at få netværket til at spille eller lave din næste hjemmeside.
Du er altid velkommen til at kigge forbi til en snak i have 98 i Søvang.
Eller tjek hjemmesiden: Safi.dk

Et nyt tiltag i 2023 er at jeg har lavet en meget nemmere opsætning af SMS.
Så nu kan jeg nemmere løbende orientere om evt. driftsforstyrrelser via direkte SMS.

Der er sendt en SMS med link til dette opslag til samtlige Hotspottere!
Har du (som Hotspotter) ikke modtaget den, er det fordi Mads har det forkerte mobilnummer på dig.

Alt godt i det nye år!
🙂 Mads

Hot2022 sept

24/9: For første gang falder trafikken….

Jeg opdagede at siden hvor der vises hvor meget data vi forbruger, ikke viste graferne/grafikken….
Det viste sig at være fordi de hentes direkte fra serveren og ikke har ssl (https), så de kan ikke vises dynamisk længere.
Nu har jeg opdateret siden med statisk grafik, til illustration af forbruget: SE SIDEN HER

Lige siden opstarten af Hotspot i 2006, er det kun EN vej med forbruget af data… Opad!
Her illustreret med forbruget fra 2018 til 2020:

Men, der ser ud til at være et markant fald hen over sommeren som det ses tydeligt på 2021 grafen.
Og 2022 ser ud til at følge samme mønster::

Måske er vi trods alt ved at være “mætte af data”?
Når vi trækker allermest (januar 2021) er det helt op til 30 Terrabyte om måneden.
Men seneste måned (august 2022) var det ‘kun’ cirka 17 Terrabyte!

Tja, det kan man jo kun gisne om 🙂

Radar

11/3: Frekvenser, radardetektioner og bøvl

Loven omkring trådløse signaler i Danmark, fordrer at vores WiFi-sendere hele tiden aktivt sikrer at de ikke kommer til at forstyrre vigtigere radio-signaler i bestræbelserne på at gøre det bedst muligt for os.

Det handler om at vi, ligesom alle andre steder i verden, bruger trådløs kommunikation mere og mere. Og da der ikke er ‘uendelig plads’ vil det indimellem ske at der opstår ‘Interferens’ altså at to sendere bruger samme frekvens, og dermed ødelægger signalet for hinanden. Man skal, helt generelt, altid undgå at flere sendere bruger samme frekvens samtidigt.

Det har så den betydning at når en af vores WiFi-sendere kan ‘høre’ noget radiosignal som ligner Radar (som jo benyttes til navigation for fly/helikoptere/skibe/biler mv.), så SKAL vores sender skynde sig at undgå at forstyrre. Det sker ved at senderen helt automatisk skifter til en nærliggende frekvens hvor der ikke er radar-signaler.

Desværre sker der samtidigt det at alle tilsluttede wifi-modtagere også bliver smidt af, og skal så finde en anden sender for at undgå at ryge helt offline. Og i den proces sker det ofte at en modtager begynder at lytte til en sender som ligger længere væk, med dårligt signal til følge. Og desværre opdager modtageren ikke altid at der er bedre signaler, så længe den har ‘fat i noget’.

En meget effektiv måde at komme omkring dette, er at man genstarter sin wifimodtager (altså i Hotspots setup; genstart den udendørs modtager). Dermed vil modtageren både ‘starte på en frisk’ OG ikke mindst, vælge den sender og det signal som giver bedst netforbindelse for modtageren.

Onsdag, torsdag og fredag oplevede vi med Hotspot at der (af uransaglige årsager) var mange ‘radar detektioner’, med deraf følgende dårlige modtageroplevelser for mange.
Så midt på aftenen fredag blev det nødvendigt at lave en genstart af alle de centrale sendere i Søvang. Det betød selvfølgeligt at ‘hul’ i forbindelsen, men efterfølgende betød det også at mange igen havde et meget brugbart net 🙂

Så: Beklager dage med halvdårligt net, og beklager drop-out fredag aften.
Håber at det betyder at mange igen har et meget brugbart net, sådan som det plejer at være.

Gigabit hotspot

1/1/22: Giga(bit) godt nytår!

Godt nytår til alle!

Vi kan fejre det nye år med at vi før jul fik opgraderet vores ‘backbone’, erhvervs-fiberen fra TDC til Gigabit. Altså 1000 mbit upload og 1000 mbit download.

Det er en opgradering på 100% da vi de seneste år har kørt på en 500/500 mbit.
(For ikke at tale om den 10/1 mbit adsl vi startede ud med i 2006!)

I praksis er der INGEN som kommer i nærheden af denne hastighed, da vi alle er på et wifi-link til Hotspot senderen, og vores grej er optimeret til at levere fra 30-40 mbit op til 100 mbit. Hvilket er super fin og brugbar hastighed.

Men det betyder at når vi er så mange der deler, bliver der plads til at alle kan få maks throughput (altså max hul igennem), uden at vi påvirker hinandens hastighed hvis vi er mange på samtidigt/alle streamer…

Happy surfing!

…and happy new year!