Update: Well, det var så HVEPSE ikke bier. Og hvepse er noget mere aggresive….
Så med lånt biavlerudstyr gik jeg til opgaven med at generobre ejerskabet til skabet!
Alle hvepse ud, og en oprydning. Ved 21-tiden var alle online igen!
Natten til i dag gik linket i Sølyst-masten ned. Masten står på ‘Route 66’, på den anden side af marken med køer. Her har jeg en fin aftale med familien Kromann om at have en lille mast stående. Det har de seneste håndfuld år leveret net til alle hotspottere i Sølyst!
Det lignede at strømmen var gået, så jeg strøg afsted for at se om jeg kunne fikse problemet.
Men… det var ‘ikke bare’ noget med strømmen….
Det ser ud til at en sværm af lokale bier har besluttet sig for at bosætte sig inde i det lille skab hvor jeg har strøm, switch mv. Altså skabet som skal sikre at der kan modtages et signal fra Søvang, som så bliver sendt videre til alle i Sølyst.
Jeg har sendt bud efter en ‘bi nørd’ som har udstyret i orden til at kunne tage kampen op.
For der er ingen tvivl om at bierne må ud! Skabet skal bruges til Hotspot! Basta!
Håber at alting er oppe igen i løbet af eftermiddag/aften-timerne….
Herunder kan du se en lille video af hvordan de sværmer om skabet….