31/7: Bøvl med POE-switch ….

Træer og buske i Søvang vokser højere og højere.

Det har givet udfordringer i hotspot-signalet til adskillige huse, i sær på Fasanvej.

Derfor blev der i vinters blevet etableret 2 ‘undersendere’ hhv på taget af have 59 og 45.

Det var straks en succes i forhold til at få signalet godt frem til de haver som ligger bag høje træer.
Lettere apropos må jeg desværre konstateret at ‘træerne vokser ikke ind i himlen’…
For trods succesen har vi alligevel oplevet stor ustabilitet begge steder 🙁
Hvilket igen har betydet at 5-6 haver har haft temmelig ustabilt net (i sær have 43) hvilket er super træls for alle.

Outdoor POE switch

Outdoor POE switch

Begge steder valgte jeg at benytte en Outdoor POE switch, til at forsyne både modtager og sender med strøm og data. Det er der for så vidt intet underligt i. Begge steder fik en kraftigere POE injector som sagtens kan ‘trække’ begge devices. Og dermed skulle det bare køre… Hvilket det også (næsten) gjorde….

Problemet har især været når der har været en afbrydelse og udstyret skal ‘på igen’… Så skal der genstartes mange gange lokalt, før der sker noget (tak til Jesper og David for jeres tålmodighed med at genstarte). Jeg har forgæves fejlsøgt på alt, men det er istedet faktisk bare blevet værre og værre…

Nu er der lagt en ny strategi, og POE switchen er erstattet af “POE passthrough” på en Nanostation modtager. Derved er der ‘et device mindre’. Men det med at lade strømmen gå ‘igennem’ device 1, for at strømføde device 2, har andre gange givet problemer og ustabilitet…

Alt tyder på at det er en løsning. Jeg krydser fingre for at ‘det holder’ så alle haver kan opleve Hotspot på lige fod 🙂