12/4: Finurlige Frekvens Fiflerier

Lige i denne tid er Hotspot tydeligvis udfordret på at rigtig mange er hjemme, og alle streamer film og underholdning på livet løs. Som udgangspunkt følger netværket forbløffende godt med, nu hvor vi henter langt over 20 TerraByte (20.000 Gb!) data hver måned.

Når der er så heftigt et træk, bliver alle flaskehalse mere synlige.
Og jo mere trafik, jo mere “radio-aktivitet” (altså ikke atomkraft, men aktivitet på radiofrekvenserne).

Jo mere aktivitet, jo mere ‘støj’. Jo mere støj, jo mindre reelt signal….

For at modgå at dette bliver et problem, bliver det i særdeleshed vigtigt at der ikke er “andet der driller”.
Jeg har igen været over en trimning af sendefrekvenser, for at sikre så ‘støjfrit’ signal som muligt.
Og derfor har der søndag eftermiddag været en masse genstarter, både af sendere og modtagere. Hvilket vil opleves som ‘store klumper’ i trafikken.

Efter min bedste overbevisning, vil jeg mene at det faktisk har givet en mærkbar ændring.

Så jeg håber at alle oplever et OK net, med minimum 10-20 Mbit hastighed (og ofte mere)

Hvis IKKE du har et godt net pt. så send en SMS til Mads (20282523) og skriv hvad du oplever.
Mads er HELT afhængig af jeres tilbagemeldinger, for at kunne drifte optimalt.
Så en SMS fra dig, kan være årsagen til at mange får bedre net!

Man må også gerne sende en SMS hvis netværket bare spiller, og der ingen problemer er! 🙂