Hvem?

Hotspot Søvang er startet i 2006 som et tilbud til alle med have i H/F Søvang. (I alt 104 haver)

Der viste sig meget hurtigt et behov for at kunne tilbyde internet til vores nærmeste naboer op og ned af Sylbækvej.
Og efter et par år begyndte ‘nybyggerne’ i Søborglund/Fællesgrunden at vise interesse for at komme med, så vi fik etableret et ‘link over søen’, hvor et par håndfulde haver er med.
(I slutningen af 2012, efter skift af leverandør, etablerede vi et link ‘ind mod byen’, i daglige tale ‘By linket’ med Gøglerskolen, Teater Opgang2 og Kulturhus Aarhus/Godsbanen/Ridehuset som kunder. Det ‘eventyr’ er dog slut efter at Gøglerskolen lukkede ned på Ceres allé i 2018.)
I 2013 forlængede vi linket på den anden side af søen, således at også ca. 15 haver i HF Sølyst nu er med.
Ved starten af sæson 14, 2020, er vi således oppe på at være over 100 kolonihaver fordelt i 3 haveforeninger!

Vil du være med, kan du tilmelde dig ved at benytte tilmeldingsformularen!
(Hvis du IKKE har have i Søvang, Søborglund eller Sølyst, kræver det en vurdering af hvorvidt vi overhovedet kan levere!)

Siden starten er Hotspot blevet drevet, udviklet og vedligeholdt af Mads i HF Søvang, have 98.